Typisk foregår det på den måde, at den organisation, institution, virksomhed eller forsker, der henvender sig, selv afsætter midler eller søger/har søgt eksterne midler til et forskningsprojekt.
En af fordelene ved at engagere en forsker frem for en konsulent er, at forskningen er kendetegnet ved en undersøgende tilgang, og dermed ikke en vurderende. Forskningen er på den måde upartisk; man er på forskningens side. Man kan med andre ord ikke hyres til at mene noget bestemt eller advokere for en bestemt sag eller synspunkt.
En stor del af min forskning har omhandlet mennesker i en eller anden form for udsathed eller marginalisering. Det har naturligt stillet nogle særlige krav til etik i min forskningspraksis, der skriver sig ind i den forskningstradition, der går under samlebetegnelsen Social Justice Studier (se også mine udgivelser).
Etikken handler i min forskning og praksis om et ideal om, at prøve at forstå 'den anden', hvad de oplever, og hvordan de oplever, deres situation er. At bestræbe sig på at forstå den anden, med udgangspunkt i den andens første persons perspektiv, er en etisk bestræbelse på at myndiggøre den anden som subjekt, frem for at objektgøre den anden ved at forsøge at forstå denne ”hen over hovedet” på ham eller hende. '
Denne bestræbelse bliver særlig vigtig i forskning med udsatte eller marginaliserede mennesker – om de findes i uddannelse, institutioner, organisationer eller i andre sammenhænge.
Min erfaring som forsker og konsulent gennem de sidste 25 år er, at det er gennem inddragelse af netop disse perspektiver – fra ’kanten’ – at vi finder sprækkerne til mulighederne for reel forandring.
